Opskrifter - Februar
Gedeost i krydderolie
120 gr. gedeost i krydderolie skæres i passende stykker (4 stk.). Lidt krydderolie hældes ud på en tallerken. Gedeosten lægges på tallerkenen. Garneres med hele peberkorn (rød, grøn og hvid). Serveres med små Knäckis.
Kyllingeleverpaté på bund af ærtesalat, syltet agurker og cherry-tomater
300 gr. kyllingelever steges i lidt jomfruolivenolie. 3 fed finthakket hvidløg steges med til kyllingeleveren er gennemstegt. Presses gennem sigte. Blandes med 250 gr. smør. Smages til med salt og peber. Hældes i en form og stilles køligt. Skæres i passende stykker og arrangeres på en bund af sprød æretesalat garneret med agurkestykker og cherry-tomater/soltørrede tomater. Pyntes med sky og masser af karse samt ristet toastbrød.
Tapanader
I specialforretninger findes ofte et stort udvalg af færdige tapanader. Laver man sine egne tapenade, så kan en chokoladetapenade være en god fornyelse.
50 gr. 70 % chokolade brækkes eller hakkes i mindre stykker og kommes i en food-processor sammen med 150 gr. sorte oliven uden sten, 1-2 fed hvidløg, 3-4 spsk. kapers, 5-6 spsk. citronolivenolie og ½-1 tsk. revet citronskal. Blendes. Hæld tapenaden i en skål. Stilles køligt. Rist 4 toast-brød. Smør tapenade på toastbrødene. Skær toastbrødene i to trekanter. Læg toastbrødene på en ovnplade med bagepapir. Et stykke gedeost lægges ovenpå hver trekant. Sættes i en 180 grader varm ovn 7-8 minutter. Server straks.